Julerose og Nyserod  (Helleborus)

Vi er i slutningen af 2011 og dagens længde er aftaget med næsten 11 timer. Der er ikke mange planter, der finder på at blomstre på dette tidspunkt. Men julerose, der hører til ranunkelfamilien trodser mørket, er nu ved at dukke frem af jorden. Blomstringen finder sted fra sidst i december til april.

Der findes i alt ca. 20 Helleborus arter, og her i Danmark dyrkes 4-5 af dem samt flere hybrider. På dansk kaldes de både Julerose og Nyserod.  De mest almindelige er: Grøn nyserod, Stinkende nyserod, Hvid julerose og Rød julerose.

 Hvid Julerose

 For flere hundrede år siden blev planterne indført til klostrene som lægeplanter, og med årene er de flittigt blevet udplantet i haver.  I enkelte tilfælde har de forvildet sig ud i naturen. Som haveplanter er de meget yndede, og den kendte gartner Claus Dalby har skrevet en bog, der udelukkende handler om juleroser, eller påskeklokker, som han også kalder dem. På Sydfyn kaldtes de i starten af forrige århundrede for juleklokker og i Odense for klosterlilje.

Helleborus clyclophyllus

Helleborus arterne er flerårige urter med kraftige jordstængler. De stedsegrønne blade er stilkede og håndsnitdelte med tandede afsnit. Blomsterne er store med 5 kronblade samt tragtformede nektarier, og de har et utal af støvdragere i lighed med de fleste andre arter i Ranunkelfamilien. Frugterne er bælgkapsler, der indeholder mange frø med olielegemer med henblik på myrespredning.

Helleborus cyclophyllus

I middelhavslandene kan man finde et større udvalg af Helleborus arter. På en tur til den græske ø Evia i 2008 sammen med gode venner fra botanisk forening, så jeg mange planter af Helleborus cyclophyllus (Rundbladet Nyserod) på det smukke bjerg Dirfis.

Derfis

I 1300-tallet berettede Harpestræng om nogle af de vidt forskellige lidelser, som udtræk eller tørrede plantedele fra Helleborus blev anvendt til. Disse stoffer blev af mennesker anvendt som middel mod sindssyge, og som afføringsmiddel samt mod hoste, spedalskhed og infektioner. Som veterinærmedicin, blev plantedelene også anvendt til svin, får og heste, især som sårbehandling eller imod infektioner.

Allerede i middelalderen var man bevidst om, at Helleborus er ganske giftig, og at den som lægeurt skulle doceres i begrænsede mængder, især til børn eller svagelige. Simon Paulli (1603-1680) advarede stærkt mod de giftige planter: ”For den gemeene Mand samt quacksalvere, badstuemænd og bartskersvenne måtte afholde sig fra at bruge den grønblomstrede nyseurt (Helleborus viridis)!” som blev dyrket i landsbyhaver.

 Julerosen har prydet adskillige års julemærker. Danmarks (og verdens) første julemærke blev præsenteret i november 1904. Motivet er dronning Louise, smukt omkranset af hvide juleroser.

 Julemærket fra 1904.

Om julerosen fortæller legenden, at en af de hyrder, der drog mod Bethlehem, ikke kunne finde en gave at tage med. Han begyndte derfor at græde, og der, hvor hans tårer faldt, spirede blomster frem så smukke som roser. Han tog så en julerose med som gave. Der er dog ikke noget belæg for, at der har vokset juleroser nær Bethlehem.

Hvid Julerose

I poesien blev julerosen beskrevet af flere digtere:

Johannes Jørgensen: ”Årets sidste, den hvide, blege – født af nat og sne”.

Johannes Boolsen: ”Du spæde julerose, lav og liden, - du spørger mig, hvorfor jeg elsker dig.: Fordi du trodser alt og går mod tiden!”

Bodil