Forside Om DBF Arrangementer Projekter Udgivelser Flora for sjov



Print side

Skarntyde ( Conium maculatum L.)

Sv: Odört  No: Giftkjeks

 

Sommeren er snart over os, og mange tager ud i naturen for at gøre spændende plantefund. For nogle er det at botanisere en interesse af nyere dato.

Interessen vækkes bl.a. af den store medieomtale af vilde planter som et muligt pift til brug i køkkenet. Vi vil gerne slå et slag for, at man er uhyre sikker på, hvad det er, man har fundet, hvis man påtænker at bringe vilde planter med hjem til madlavningen.

En af de særdeles giftige urter er Skarntyde, der er en toårig plante, og den er Meget giftig!

Allerede for mange hundrede år siden, blev den netop anvendt til at tage livet af mennesker, men det vender vi tilbage til.

Skarntydes udseende:

 

 

 

 

Planten er opret, 40-200 (-250) cm høj, med en stængel, der er glat og blådugget og har røde til purpurfarvede pletter. Forneden kan den være helt purpurfarvet.

Bladene er glatte og noget glinsende, 3-4 gange fjersnitdelte, med hvidspidsede bladflige. Bladstilkene er rødplettede. Hele planten har en ubehagelig lugt ved knusning, man siger at den lugter af mus.

Blomsterstanden er en dobbeltskærm, og planten har talrige af dem. Storsvøb består af 5-7 lancetformede til aflangt trekantede blade med tydelig hindekant (af og til tidligt visnende). Småsvøbet har 3-6 små, ægformede blade, der er mere eller mindre sammenvoksede ved grunden og placeret på ydersiden af småskærmen. Blomsterne er hvide med regelmæssige kroner. De først dannede skærme har tvekønsblomster, de senest dannede både tvekøns- og hanblomster.

 

 

 

Frugten er næsten kugleformet og brun med fremstående lyse og oftest bølgede ribber. Spredning foregår ved både vind og vand.

Skarntyde blomstrer i juni–juli måned.

Planten vokser især langs kysten på tangvolde og i fugtige lavninger på strandvolde; desuden langs veje, på ruderater og ved bebyggelse.

Skarntyde er indført og dyrket som lægeplante i Middelalderen. Siden er den forvildet fra dyrkning og naturaliseret. Den optræder ikke sjældent som dvaleplante. Hist og her i Østdanmark og sjældnere mod vest.

 Skarntyden har en lang og spændende historie. I antikkens Grækenland, hvor indtagelse af Skarntyde blev anvendt ved henrettelse af dødsdømte, kaldtes denne død for ”den kolde vej til Hades” (= dødsriget). Sokrates endte sit liv på denne måde, og beskrivelsen som Plato giver omkring Sokrates død passer fint på de symptomer, som Skarntydeforgiftning giver. På engelsk hedder Skarntyde ”Poison Hemlock”, eller ”Deadly Hemlock”, og op gennem tiden har mange giftmordere anvendt plantens saft som mordvåben.

 

Selv i Shakespeares Macbeth er Skarntyde hovedbestandelen i den bryg, som heksene laver i deres kedel: "root of hemlock digg'd in the dark". Den italienske læge og botaniker Matthiolus (1501-77) skriver, at æsler kan finde på at spise Skarntyde, og derefter falder de i så dyb søvn, at man tror at de er døde. To bønder fandt nogle æsler, der havde spist Skarntyde. Bønderne troede æslerne var døde, og begyndte at flå dem. Midt under arbejdet vågnede æslerne pga. smerte til stor forbavselse for bønderne og til morskab for de, der så på.

 

Skarntydesaften har også været anvendt til andre formål. I middelalderen forsøgte piger, der gerne ville bevare et lille bryst, at smøre sig på brystet med saften. Desuden blev Skarntyde kaldt for ”munkenes og nonnernes urt”, da disse anvendte saften til at smøre kønsorganerne med, således at de kunne leve i kyskhed.

 

 Den romerske læge Marcus Empiricus skriver, at hvis man blander den pulveriserede rod med æggehvide og smører sine testikler ind i dette og lader det sidde længe, vil man blive eunuk "sine ferro" dvs. uden kniv. Op til sidste århundrede blev planten anvendt som smertestillende middel.

 

Hvis man har Skarntyde i sin have, kan man fjerne den ved at plante Rude (Ruta graveolens), da der er et bittert fjendskab mellem disse to planter, og kampen plejer at ende med, at Skarntyden taber og forsvinder ud af haven.

 

 

 

Det er hændt, at planten er blevet forvekslet med andre skærmplanter (f. eks. Pastinak eler Persille) med fatale følger. Undgå derfor at benytte vilde planter, som du ikke kender, i madlavningen!!

 

Bodil og Gunnar

Illustrationer: JCS, Biopix

 

 

 

  
Dansk Botanisk Forening, Sølvgade 83, 1307 Kbh. K